Hvad er SearchGPT? Den nye AI-søgemaskine fra OpenAI

Succes online

Search

Artikel

Hvad er SearchGPT? Den nye AI-søgemaskine fra OpenAI

Google har domineret søgemarkedet i mere end 20 år. Og i lang tid virkede det egentlig som om konkurrenterne mere eller mindre havde opgivet at tage kampen op. Men nu lader det til, at OpenAI har sat sig for at slå Google af pinden. De har nemlig lanceret deres egen AI-søgemaskine, SearchGPT. Og noget tyder på, at den faktisk godt kunne få ben at gå på.

Hvad er SearchGPT?

Hvor Google sender dig hen til en liste over sider, hvor den tror, at du finder, det du søger efter, vil SearchGPT gøre arbejdet for dig ved at samle det hele i én oversigt med konkrete svar og kilder. På en måde fjerner den behovet for at skulle besøge hjemmesiden.

Efterfølgende kan du så stille den opfølgende spørgsmål, og som i en naturlig samtale, vil SearchGPT altså huske, hvad I tidligere har talt om. Tanken er, at den kan give dig endnu mere specifikke og relevante svar. Og så er der ovenikøbet ingen reklamer.

For godt til at være sandt?

Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det måske også stadigvæk. SearchGPT er i hvert fald endnu ikke tilgængelig for offentligheden, og har man ønske om at prøve den af, må man altså væbne sig med tålmodighed. Ventelisten er nemlig lukket.

Men hypen giver god mening - for pludselig føles det, som om Google for første gang i meget lang tid har fået en seriøs konkurrent. Og det kan vi jo godt lide.

Hvad så med SEO og Google Ads?

Selvom SearchGPT nok stadig er et væsentligt stykke fra at for alvor kunne true Google, så sætter det en helt masse tanker i gang – særligt i forhold til SEO og Google Ads.

For hvis SearchGPT bliver den nye foretrukne søgemaskine, betyder det så, at vi skal ændre måden, vi skaber indhold på? Og hvis OpenAI står ved deres filosofi om ikke at tilbyde annoncerpladser, hvad bliver alternativet så?

Det er svært at forestille sig en søgemaskine helt uden en form for kommerciel indtjening udover abonnenter, så spørgsmålet er snarere, hvordan annonceringen vil tage form, end om den vil eksistere.

Bliver SearchGPT den næste Google?

Det er endnu for tidligt at spå om, hvorvidt SearchGPT vil ændre landskabet for søgning og digital markedsføring fuldstændigt. Men én ting er sikker: konkurrence skaber innovation. Og hvis SearchGPT kan levere bedre resultater og en mere intuitiv brugeroplevelse, vil det helt sikkert tvinge Google til at reagere.

Læs mere om SearchGPT lige her

Videns deling

Seneste nyt

Få adgang til værdifuld viden og konkrete råd, der hjælper dig med at styrke din forretning.

Se alle
Attityde Stefan

5 min. læsning

Multisite-løsning øger effektiviteten og giver en ensartet brandidentitet.

Karsten
Attityde Dscf7728 5 1

2 min. læsning

Opgrader din gamle WordPress-løsning til en flot og sikker hjemmeside med Elementor – billigt og effektivt

Rasmus
Frame 64

2 min. læsning

Derfor skal du igang med betalingslinks

Simon
Det Skal Du Goere Naar Umbraco 8 Rammer End Of Life

5 min. læsning

Det skal du gøre, når Umbraco 8 rammer "end of life"

Simon
Google Groen

5 min. læsning

Googles nye opdatering kan koste dig dyrt i din rangering

Simon
Kamera

5 min. læsning

SoMe: Skal du lave korte eller lange videoer?

Simon
Robot

5 min. læsning

Sådan bruger du AI til at booste kreativitet (og gør Google glad)

Simon
Robot (1)

5 min. læsning

Hvad er e-mail automation og hvorfor er det vigtigt?

Succes online